Business i Skive: Fremgang i erhvervsvenlighed og fokus på faglært arbejdskraft
September 2026 havde et tydeligt erhvervspolitisk tyngdepunkt i Skive Kommune. Den 2. september blev kommunen placeret som nummer ni i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, mens Business Skive gennem måneden samlede virksomheder, lærlinge og faglige netværk om blandt andet kunstig intelligens, markedsføring og rekruttering. Målingen og arrangementerne pegede på to forskellige sider af det lokale erhvervsliv: kommunens rammevilkår og virksomhedernes konkrete arbejde med kompetencer.
Kort overblik
Skive Kommune rykkede fra en 12.-plads til en 9.-plads i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen var især knyttet til uddannelse og arbejdskraft, hvor kommunen gik fra en 25.-plads til en 12.-plads. Resultatet gav et aktuelt billede af virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på områder, der havde direkte betydning for rekruttering og adgang til kvalificerede medarbejdere.
Kommunen lå samtidig som nummer to i landet på andelen af elever, der søgte en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. På vurderingen af kommunens egen indsats for at få flere unge til at vælge en faglært vej lå Skive som nummer ni. For virksomhederne var tallene relevante, fordi en større søgning mod erhvervsuddannelser kunne styrke tilgangen til lærlinge og faglært arbejdskraft over tid.
Undersøgelsen fremhævede også, at Skive Kommune ikke opkrævede byggesagsgebyrer, lå højt på kompetent og effektiv byggesagsbehandling og var blandt kommunerne med de bedste udbudsprocesser. Samtidig faldt virksomhedernes vurdering af den digitale erhvervsservice. Det betød, at septemberresultatet både viste fremgang og pegede på et konkret område, hvor kommunens kontakt med virksomhederne fortsat blev vurderet kritisk.
Business Skives septemberprogram omfattede blandt andet et arrangement om EU’s AI-forordning, et marketingnetværk om komplekse produkter samt et lærlinge- og elevnetværk med besøg hos Thise Mejeri. Aktiviteterne gav lokale virksomheder adgang til viden, netværk og branchekontakt. De viste også, at erhvervsindsatsen i Skive Kommune ikke alene handlede om kommunale beslutninger, men også om løbende kompetenceudvikling mellem virksomheder og uddannelsesmiljøer.
Skive rykkede frem i erhvervsvenlighed
Dansk Industris måling blev offentliggjort 2. september 2026 og placerede Skive Kommune som nummer ni blandt landets kommuner. Året før havde kommunen ligget som nummer 12. Fremgangen på tre pladser var ikke i sig selv en måling af virksomhedernes omsætning eller indtjening, men den viste, hvordan virksomhederne vurderede kommunens rammer og service på en række erhvervsrelaterede områder.
Den største forbedring lå inden for uddannelse og arbejdskraft. Her rykkede Skive Kommune fra plads 25 til plads 12. Det område havde særlig betydning i en kommune, hvor virksomhedernes adgang til medarbejdere var tæt forbundet med de unges uddannelsesvalg, kommunens beskæftigelsesindsats og samarbejdet mellem skoler, erhvervsliv og erhvervsuddannelser.
Kommunens placering som nummer to på andelen af unge, der søgte en erhvervsuddannelse efter grundskolen, var et centralt resultat i målingen. Den høje placering beskrev en lokal uddannelsesadfærd, som kunne få betydning for virksomhedernes fremtidige muligheder for at rekruttere lærlinge. Resultatet var derfor relevant både for produktionsvirksomheder, håndværksvirksomheder og andre arbejdsgivere, der havde behov for faglærte kompetencer.
Skive lå desuden som nummer ni på kommunens egen indsats for at få flere unge til at vælge den faglærte vej. Den placering knyttede den høje søgning til de aktiviteter, kommunen gennemførte for at understøtte erhvervsuddannelserne. Målingen dokumenterede ikke, hvilke enkelte initiativer der havde haft størst effekt, men den viste en samlet fremgang i det område, hvor uddannelse og arbejdsmarked blev vurderet under ét.
Byggesager, udbud og digital service
Virksomhedernes møde med Skive Kommune blev også vurderet gennem byggesager og udbud. Dansk Industri fremhævede, at kommunen ikke havde byggesagsgebyrer, og at den lå højt på kompetent og effektiv byggesagsbehandling. For virksomheder, der skulle udvide, ombygge eller etablere sig, havde sådanne forhold betydning for tidsforbrug, forudsigelighed og de praktiske omkostninger ved at gennemføre et projekt.
Udbudsprocesserne var et andet område, hvor Skive Kommune klarede sig blandt landets bedste. Kommunale udbud kunne give virksomheder mulighed for at byde på opgaver og leverancer, men krævede samtidig gennemsigtige procedurer og tydelige krav. En stærk vurdering på dette område var derfor relevant for lokale leverandører og entreprenører, der ønskede at konkurrere om offentlige opgaver.
Den positive vurdering af byggesagsbehandling og udbud stod side om side med et fald i virksomhedernes vurdering af kommunens digitale erhvervsservice. Det var den tydeligste svaghed, som blev fremhævet i forbindelse med septemberresultatet. Digital erhvervsservice omfattede kommunens digitale kontaktflader og information til virksomheder, og vurderingen pegede dermed på, at den samlede erhvervsservice ikke blev oplevet ens på alle områder.
Undersøgelsen byggede i 2026 på svar fra 7.789 virksomheder, herunder både medlemmer og ikke-medlemmer af Dansk Industri. Tallet gav målingen en bred respondentgruppe, men resultatet var fortsat en virksomhedsundersøgelse og ikke en fuldstændig opgørelse af alle virksomheders erfaringer. For Skive Kommune var værdien især, at fremgangen kunne læses sammen med konkrete styrker og svagheder i den kommunale service.
Septemberprogrammet samlede virksomheder og lærlinge
Business Skive havde i september et program med flere arrangementer rettet mod aktuelle behov i virksomhederne. Den 9. september blev der holdt arrangement om AI Act på Elværket i Skive. Emnet vedrørte EU’s regler for kunstig intelligens og gav lokale virksomheder anledning til at forholde sig til krav, ansvar og anvendelse af AI i deres arbejde.
For virksomhederne var arrangementet relevant, fordi brugen af kunstig intelligens ikke kun var et teknologisk spørgsmål. Reglerne kunne også få betydning for indkøb af digitale løsninger, interne arbejdsgange, dokumentation og ansvar i forbindelse med AI-baserede værktøjer. Arrangementet placerede derfor en international regulering i en lokal erhvervssammenhæng og gav virksomheder i Skive adgang til en fælles drøftelse af emnet.
Den 16. september mødtes marketingnetværket om markedsføring af komplekse produkter. Fokus var rettet mod virksomheder, der skulle forklare produkter eller løsninger med længere salgsprocesser, tekniske egenskaber eller flere beslutningstagere. Netværksformatet gav mulighed for erfaringsudveksling mellem virksomheder, som arbejdede med beslægtede markedsføringsudfordringer, uden at aktiviteterne blev begrænset til én bestemt branche.
Programmet omfattede også et lærlinge- og elevnetværk, som den 22. september besøgte Thise Mejeri i Thise. Besøget koblede en konkret lokal produktionsvirksomhed med et netværk for unge under uddannelse. For erhvervslivet var den type kontakt vigtig, fordi lærlinge fik indblik i en arbejdsplads, mens virksomhederne kunne styrke forbindelsen til kommende faglærte medarbejdere.
- AI Act-arrangement på Elværket den 9. september.
- Marketingnetværk om komplekse produkter den 16. september.
- Lærlinge- og elevnetværk hos Thise Mejeri den 22. september.
- Yderligere erhvervsarrangementer blev afholdt på Elværket og andre lokale mødesteder i løbet af måneden.
Kompetencer blev koblet til virksomhedernes behov
Septemberaktiviteterne havde et fælles træk: De koblede virksomhedernes aktuelle udfordringer med adgang til viden og netværk. AI Act-arrangementet handlede om nye regler og teknologisk anvendelse, marketingnetværket om salg og kommunikation, og lærlingenetværket om forbindelsen mellem uddannelse og arbejdsplads. Tilsammen dækkede de tre forskellige sider af virksomheders arbejde med at udvikle drift, markedsføring og medarbejdergrundlag.
Det var særligt relevant at se arrangementerne i sammenhæng med Dansk Industris vurdering af uddannelse og arbejdskraft. Målingen viste fremgang på området, mens Business Skives program viste konkrete aktiviteter, der understøttede virksomhedernes adgang til kompetencer. Aktiviteterne kunne ikke i sig selv dokumentere en bestemt effekt på rekruttering eller produktivitet, men de skabte rammer for kontakt mellem virksomheder, unge og faglige netværk.
Besøget hos Thise Mejeri gav lærlinge og elever en virksomhedsforankret aktivitet i en kommune, hvor fødevareerhverv og produktion havde en synlig plads i erhvervsstrukturen. Det lokale format gjorde det muligt at knytte uddannelse til en konkret arbejdsplads i Skive Kommune. Samtidig gav det virksomheder mulighed for at præsentere arbejdsfunktioner og karriereveje for unge, som senere kunne søge lærepladser eller beskæftigelse i området.
Netværksarrangementerne viste også, at erhvervsservice ikke alene bestod af myndighedsbehandling. For virksomhederne havde adgang til sparring og branchekontakt betydning, når de skulle håndtere ny regulering, udvikle deres salg eller finde medarbejdere. Den kommunale erhvervsindsats og Business Skives aktiviteter dækkede dermed forskellige, men forbundne behov i det lokale erhvervsliv.
Den lokale erhvervsdagsorden efter september
Ved udgangen af september stod Skive Kommune med et forbedret samlet resultat i Dansk Industris erhvervsvenlighedsmåling, men også med en tydeligt identificeret udfordring i den digitale erhvervsservice. Resultatet gav ikke grundlag for at konkludere, at alle virksomheders oplevelser var ens. Det gav derimod et konkret pejlemærke for, hvor kommunen blev vurderet stærkt, og hvor virksomhederne efterlyste en bedre digital kontakt.
Uddannelsesresultaterne var blandt de mest markante lokale erhvervsfakta i måneden. En andenplads på søgningen til erhvervsuddannelser og en niendeplads for kommunens egen indsats placerede Skive højt i den nationale sammenligning. For virksomhederne var næste led fortsat forbindelsen mellem de unges uddannelsesvalg, lærepladser og de konkrete jobmuligheder, som virksomhederne kunne tilbyde efter endt uddannelse.
Kommunens stærke placering på byggesagsbehandling og udbud havde en anden type betydning. Her handlede det om virksomhedernes møde med kommunen som myndighed og offentlig kunde. Hurtige og kompetente byggesager kunne understøtte etableringer og udvidelser, mens gode udbudsprocesser kunne gøre offentlige opgaver mere tilgængelige og gennemskuelige for leverandører.
September gav dermed et samlet billede af en kommune, hvor erhvervsvenligheden blev vurderet forbedret, og hvor konkrete netværksaktiviteter havde sat fokus på regulering, markedsføring og rekruttering. Samtidig viste målingen, at den digitale erhvervsservice fortsat var et område, som virksomhederne vurderede mindre positivt end flere af kommunens øvrige erhvervsrelaterede funktioner.
